Mobil: 22561487
Email: ireneoghansharaldsen@hotmail.com
Irenes Private Pasning
Mine åbningstider er:
man. – torsdag fra 7.00-16.00
fredag fra 7.00-15.00.
Jeg har åbent 44 timer pr uge. Det er meget vigtigt for mig at I overholder mine åbningstider, da jeg også har en masse planer i min fritid. Hvis I af arbejdsmæssige årsager enten ønsker at aflevere lidt tidligere eller hente lidt senere ønsker jeg at være fleksibel, men det skal aftales på forhånd.
Jeg er godkendt af Holstebro kommune, kommunen har derfor tilsyn med mig og vil komme på uanmeldt og anmeldt besøg.
Jeg aflønnes af forældrene, som betaler mig det kommunale tilskud + egenbetaling hver måned. Holstebro kommune giver også søskenderabat til private pasningsordninger.
Barnet skal være skrevet på venteliste til kommunal pasning, da kommunen ellers ikke yder tilskud.
Som privat børnepasser bestemmer jeg selv hvilke åbningstider jeg har, hvor mange børn jeg har (op til de 4 jeg er godkendt til), det er også ok med 5 børn i kort periode, samt hvilke aktiviteter hverdagen skal præges af mm.
I min private dagpleje rammes dit barn ikke af nedskæringer, eller dårlige nomeringer!
Ferie/fridage:
Jeg holder ca. 5-6 ugers ferie om året, de 3 af ugerne ligger indenfor ugerne 27-31, efter sommerferien får I udleveret en seddel hvorpå der står hvordan min ferie kommer til at se ud et år frem. Derudover holder jeg nogle fridage ca. 4 om året, og dem varsler jeg 14 dage inden.